Store løfter om testning af din britiske og irske arv
Findmypast begyndte at samarbejde med Living DNA tilbage i 2016 med henblik på at tilbyde tre slags DNA-test: autosomal (til at teste dine gener generelt), og – mod et ekstra gebyr – Y-DNA (til at spore din faderlige linje, men kun hvis du er mand) og mtDNA (til at spore din moderlige linje).
Virksomheden hævder at tilbyde en af verdens mest avancerede DNA-test, der giver dem mulighed for “at give en dobbelt så detaljeret rapport som enhver anden slægtskabs-DNA-test.” Af de 80 globale regioner, testen kortlægger, befinder 20+ sig i Storbritannien og Irland.
Men kan denne udbyder virkelig måle sig med de helt store drenge som AncestryDNA og 23andMe – især hvis man også vil udforske sin britiske eller irske baghistorie? Lad os se på det.
En simpel kindpind og forudbetalt returforsendelse
Den enkle fire-trins testproces involverer bestilling online, aktivering af dit testsæt, indsendelse af din kindpindeprøve og afsløring af dine resultater efter seks til otte uger:
Men tag dig i agt! Jeg kan godt lide, at man ikke behøver at spytte i et reagensglas eller stikke sig i fingeren for en blodprøve, men jeg kan ikke lide opmuntringen til at aktivere din Findmypast 14-dages gratis prøveperiode, så snart du får dit sæt. For selvfølgelig er det spændende at få adgang til de historiske poster, men husk, at det kan tage op til to måneder, før du egentlig kan se dine testresultater. Så lyt til mit råd, og vent på dine resultater, før du aktiverer prøveperioden og (i sidste ende) starter dit månedlige abonnement.
At tage DNA-tests kan blive ret så vanedannende (for nogle af os), så du har muligvis allerede rå DNA-data fra en anden tjeneste, såsom AncestryDNA eller MyHeritage. Du kan også nøjes med at uploade disse for at få Findmypasts yderligere indsigter gratis.
5 fremtrædende egenskaber ved Findmypast
1. Bedst til britisk/irsk DNA-testning i underregioner
Den autosomale slægtskabstest fra Findmypasts testpartner (Living DNA) giver dig en detaljeret analyse af 21 underregioner på De Britiske Øer, hvilket – påstår de – er langt mere end nogen anden DNA-testtjeneste.
2. mtDNA / Y-DNA-test
Deres opgradering til “Deep Ancestry” tilføjer mtDNA- og Y-DNA-tests, så du kan spore din moderlige (mors side) og faderlige (fars side) afstamninger. Ikke alle testfirmaer tilbyder dette, hvilket vil sige, at du ikke får lige så meget information om, hvordan dine forfædre bevægede sig rundt i verden, som du gør med Findmypast.
Husk dog på, at Y-DNA-testen kun fungerer for dem, der har Y-kromosomer (dvs. mænd).
3. Gratis slægtsforskningstjeneste og stamtræsbygger
Du behøver ikke at købe et abonnement for at begynde at opbygge dit slægtstræ med Findmypast. Du kan også søge gennem millioner af optegnelser – herunder amerikanske folketællingsdata, amerikanske og canadiske fødsler/ægteskaber/dødsfald samt irsk romersk-katolske sogneposter – alt sammen gratis. Når det er sagt, giver et abonnement dig yderligere adgang til en del flere data og ekstra funktioner, herunder fælles forfædre.
4. Britiske og irske historiske poster
Findmypasts database indeholder flere britiske og irske historiske poster end noget andet genealogisk eller slægtstestningsfirma. Posterne går helt tilbage til den amerikanske revolution og endda den mørke middelalder og inkluderer poster som aviser, indvandringsregistrer, domstolsregistre, militærrapporter og arbejdskontrakter.
5. 1939-registeret
Registeret fra 1939 beskriver det præcise sted, hvor 41 millioner mennesker i England og Wales boede umiddelbart før Anden Verdenskrig. Her kan du se originale håndskrevne registre, interaktive nabolagskort, lister over husholdningsmedlemmer og dermed potentielt opdage ukendte slægtninge.
Du kan linke Living DNA-resultater til Findmypast på 6-8 uger
Efter seks til otte uger vil du få dine DNA-resultater fra partnerudbyderen Living DNA (altså ikke Findmypast), så det første skridt er at knytte de to konti sammen på Living DNA’s hjemmeside. Dette vil få dig i gang med at søge efter potentielle slægtninge:
Afstamning
Du får et detaljeret kort og en subregional analyse af din genetiske afstamning. Hvis du bestilte deres “Deep Ancestry Upgrade”, modtager du desuden disse resultater i tillæg til de almindelige stamresultater på den samme personlige server.
Living DNA’s resultater inkluderer et detaljeret kort samt en cirkeldiagramfordeling af din etnicitet fordelt på 80 verdensregioner samt en subregional analyse af din britiske og irske arv mere specifikt.
Hvis du opgraderede til at inkludere Y-DNA og mtDNA-testene, vil du i tillæg til ovenstående modtage en analyse af din faderlige haplogruppe (hvis du er mand) og din moderlige haplogruppe.
Gratis slægtsforskningstjeneste og stamtræsbygger
I modsætning til visse store slægtsfirmaer, behøver du ikke at købe et abonnement for at opbygge og tilføje poster til Findmypasts slægtstræ. Programmet giver dig ovenikøbet “tips” til, hvem der måske kan være en del af dit slægtstræ.
Du kan gennemse millioner af poster, herunder amerikanske folketællingsdata fra 1790-1940, offentlige BMD-data (fødsel, ægteskab og død) poster fra USA og Canada samt over 7 millioner irske romersk-katolske sogneposter. Selvom dette er gratis, giver et abonnement dig i tillæg hertil adgang til meget mere data og yderligere funktioner.
Jeg skal også lige nævne ”Registeret fra 1939”, som indeholder originale, håndskrevne dokumenter, interaktive boligkort og lister over husholdningsmedlemmer fra før 2. verdenskrig.
Living DNA koster mindre for den samme DNA-test
Findmypast tager mere end Living DNA for nøjagtigt de samme tests. Selvom du automatisk får lov at komme på Findmypast-systemet med deres gratis to-ugers prøve, skal du heller ikke glemme, at de faktisk opmuntrer dig til at starte prøven, før du egentlig bør.
Da der heller ikke er nogen forbindelse mellem Living DNA og Findmypast, der giver dig mulighed for at tilføje matches til dit slægtstræ, kan du måske undre dig over, hvorfor du overhovedet skulle tage testen gennem Findmypast. Faktisk er det billigere at købe den samme test gennem Living DNA og derefter tilmelde dig et Findmypast premium-medlemskab.
Det er særligt for indsigt i britisk og irsk kulturarv at værdien findes ved Findmypast-abonnementer. Pakken “Essential British and Iris “ giver dig adgang til britiske og irske migrationsposter og giver dig hertil mulighed for at finde fælles forfædre i andre brugeres slægtstræer. Pakken “Ultimate British and Irish” smider adgang til omfattende historiske poster oveni hatten (herunder aviser, militære poster og testamenter) og giver dig masterclass-guides til, hvordan du udfører dybtgående slægtsforskning.
Hvis du er villig til at betale for det, giver Ultimate-planen dig meget mere værdi for ikke så forfærdelig mange flere penge. Men hvis du ikke vil betale ekstra, kan du muligvis stille din mere begrænsede nysgerrighed med den gratis plan. Alternativt lader “pay as you go credits” dig købe individuelle poster uden at skulle forpligte dig til et fuldt abonnement.
Og så lige en ekstra omkostning at huske på: Selvom din returporto er forudbetalt for at indsende din prøve, skal du stadig betale et leveringsgebyr for at få det første testsæt.
Tilfredsstillende svartider og anstændige hjælpe-ressourcer
Findmypast tilbyder support via telefon og live chat i arbejdstiden på hverdage, og de hævder at besvare alle e-mails inden for 24 timer på hverdage. Og faktisk modtog min kontaktanmodning såmænd også et svar inden for 24 timer (også selvom den ikke gjorde meget andet end at henvise mig til Living DNA):
Jeg modtog også hurtige svar via live chatten, selvom agenten havde problemer med at overbevise mig om, hvorfor jeg skulle betale mere for Findmypasts DNA-test frem for Living DNAs:
Når det kommer til hjælpetekster, vil det fyldestgørende sæt ofte stillede spørgsmål nok svare på det meste, så du har formentlig slet ikke brug for at kontakte supportteamet.
Bedre at købe Living DNA i stedet?
Findmypasts DNA-test adskiller sig overhovedet ikke fra Living DNAs. I betragtning af de ekstra omkostninger ved at gå gennem Findmypast er forbindelsen mellem de to systemer slet ikke så glat eller effektiv, som jeg kunne ønske det – især da du kan ikke tilføje DNA-matches til Findmypast direkte fra Living DNA.
Efter min mening ville du være bedre tjent med at gå direkte til Living DNA, medmindre du specifikt er interesseret i at dykke dybt ned i din britiske eller irske arv i et omfattende slægtsforskningsprojekt (det er nemlig her, Findmypast virkelig kan gøre en forskel). På denne måde får du stadig en detaljeret analyse af 21 underregioner på De Britiske Øer, og derefter kan du tilmelde dig Findmypast separat, hvis du ønsker.