Lever en blodprøve hos LetsGetChecked op til de mest basale forventninger til et sundhedstjek?
Se abonnementer på LetsGetChecked
Blodprøve-sættet
Et hurtigt fingerprik derhjemme er nok til at få resultater
No pain, no gain. For at få udbytte af LetsGetCheckeds sundhedsundersøgelse, skal du selvfølgelig gennemgå en lille smule smerte i form at et prik i fingeren. Her er de trin, der er involveret i indsendelse af en blodprøve til analyse:
- Bestil et blodprøvesæt på virksomhedens hjemmeside, eller hent et på et apotek, der fører dem. Online bestillinger sendes inden for Europa, USA, Canada og UAE. Visse apotekkæder, såsom CVS og Lloyds, har også sæt til salg. Til sammenligning er Thriva i øjeblikket kun tilgængelig i Storbritannien, mens Everlywell kun tester i 47 amerikanske stater.
- Hold øje med status for din test online ved hjælp af dit kontrolpanel. Du modtager en e-mail, når testen sendes til din adresse. Og hvis du har spørgsmål til din ordre, kan supportteamet altid give dig forsendelsesopdateringer.
- Modtag testsættet, og sørg for, at alle dele er medsendt. Mit sæt indeholdt instruktioner, et patient-ID-kort, tre lancetter, et blodopsamlingsrør, Alcotip swabs, et plaster, wet wipes, en biohazard-pose og en konvolut til returnering.
- Udfyld laboratorie-klistermærket, og aktiver dit sæt. Laboratorie-klistermærket sidder på indersiden af indsamlingsboksen. Du skal gå til LetsGetChecked-hjemmesiden for at oprette en konto og aktivere dit sæt.
- Indsaml din prøve ved hjælp af en lancet. Drik vand, vask hænderne, og rens fingeren med alkoholswabben før testen. Når du har trykket på fingerspidsen med en lancet, skal du bruge opsamlingsrøret til at fylde det op med dråber blod.
- Læg din prøve i biohazard-posen, og send den tilbage. Biohazard-posen skal lægges ned i testkassen, som dine varer ankom i. Du kan forsegle kassen i den medfølgende returkonvolut. Sørg for at sende det inden for 24 timer efter afgivning af prøven.
- Vent på, at dine resultater ankommer 2-5 dage senere. Du modtager en e-mail, der giver dig besked om, at dine resultater er klar til at blive vist online.
Hvorfor kan det ikke bare gøres med en spytprøve?
Eftersom mange DNA-testfirmaer, eksempelvis 23andMe og MyHeritage, kun beder dig om at indsende en spytprøve ved at spytte i et reagensglas, kan du måske undre dig over, hvorfor denne type test kræver, at du sender en blodprøve i stedet. Det er dog ret almindeligt blandt virksomheder, der tester dit aktuelle helbred (eksempelvis om du faktisk har en vitaminmangel lige nu, frem for hvorvidt du er genetisk disponeret overfor at få det), fordi blod er en bedre kropsvæske til at undersøge de fleste sundhedsmarkører. Kort sagt, hvis du ønsker nøjagtig sundhedsafprøvning og ikke blot dine nedarvede sundhedsrisici og afstamning, er du nødt til at overleve et stik i fingeren. Hvis du ikke er komfortabel med at tage en prøve af dit blod og sende det ind, og hvis du er tilfreds med kun at kende dine disponeringer for bestemte forhold (snarere end din nuværende sundhedsstatus), kan du i stedet vælge MyHeritage eller AncestryDNA. Her kan du også få nogle interessante oplysninger om dine forfædre.
5 fremtrædende egenskaber ved LetsGetChecked
1. Omfattende og diskret test for kønssygdomme
Med et LetsGetChecked-sæt undgår du lægebesøg og bevarer dit privatliv, idet testen ankommer i en almindelig konvolut, der ikke giver nogen indikation af, at det er til blodprøvning. Vælg mellem fire forskellige tests for kønssygdomme, der hver især tester for forskellige kombinationer af:
- Klamydia
- Gonoré
- Trichomoniasis
- HIV
- Syfilis
- Gardnerella
- Mycoplasma
- Ureaplasma
- Herpes Simplex Virus I & II
2. Hormon- og fertilitetstestning for kvinder
Du kan få en progesteron-ægløsningstest, der fortæller dig, hvorvidt du har normal ægløsning, en æggestokkereservetest, der undersøger, hvor mange æg du har tilbage i dine æggestokke, og en omfattende kvindelig hormonprøve, der ser på adskillige frugtbarhedsmarkører.
3. Prostata- og testosterontestning for mænd
Der er en basal testosteron-test og adskillige mandlige hormonprøver, der varierer i omfang fra grundlæggende til omfattende. Du kan også bestille en test af prostataspecifikt antigen (PSA) for screening for tegn på prostatacancer i dit blod.
4. Optimer sundheden med en velvære-test
Der er ligeledes en række tilgængelige tests, som har til formål at tjekke din skjoldbruskkirtel, lever, nyrer og tyktarm. Der er også separate test for diabetes, borrelia og cøliaki. Du vil også finde muligheder for at få testet cortisolniveauer, kolesterol, C-reaktivt protein, jern, omega 3 og vitaminniveauer såsom B12, D og folat.
5. Ekspertrådgivning på tomandshånd med en professionel sygeplejerske
Du får mulighed for at tale med en sygeplejerske over telefonen om dine resultater. Ikke nok med, at en sygeplejerske kan give dig vejledning til at forbedre dit helbred, men de kan muligvis også udskrive en recept.
Se abonnementer på LetsGetChecked
Forstå dine resultater
Standarddata understøttet af professionel support
Hvis du er tvivlsom i forhold til at tiltro et online firma at håndtere din blodprøve, kan du trygt stole på LetsGetChecked. Virksomheden har laboratorier verden over, og de er CLIA, CPA, INAB certificeret såvel som CAP-akkrediteret. Kontrolpanelet giver et overblik over personlige detaljer, herunder din alder, vægt, højde, BMI og mere. Disse oplysninger kommer fra et spørgeskema, som du opfordres til at udfylde, når du opretter din konto. Resultaterne vil typisk være tilgængelige inden for to til fem dage. Det er lidt længere end hos DirectLabs, som giver dig resultater til din konto inden for 24 timer for de fleste test. Når dine resultater er dumpet ind, underretter LetsGetChecked dig via e-mail. Du kan derefter få adgang til rapporterne gennem din adgangskodebeskyttede konto fra din computer eller telefon. Dit sundhedskontrolpanel viser dine udførte test såvel som eventuelle yderligere test, der anbefales til dig. Hvis du trykker på dine resultater, åbnes en ny side, der viser specifikke tal for hver testet biomarkør. Udvid hvert felt for at få flere oplysninger om dit niveau kontra det optimale niveau.
LetsGetChecked prissætning
Dyre tests men hyppige rabatter
LetsGetChecked tilbyder en bred vifte af test på forskellige prisniveauer, og du kan spare penge ved at købe flere tests sammen. For eksempel starter de fire niveauer test for kønssygdomme med et grundlæggende tjek af de to mest almindelige infektioner. Derefter stiger priserne for hver ekstra test.
Se abonnementer på LetsGetChecked
Support
Venligt supportteam med adskillige kontaktmetoder
LetsGetChecked leverer tilfredsstillende kundeservice via adskillige kanaler, herunder:
- En online kontaktformular
- Telefonnumre til kontorer i New York, Dublin og Toronto
- Live chat via Intercom
- Sociale mediekanaler såsom Facebook og Twitter
Da jeg havde udfyldt kontaktformularen på LetsGetChecked-hjemmesiden modtog jeg en e-mail fra supportteamet dagen efter. I løbet vores efterfølgende samtale vendte et supportmedlem altid tilbage til mig inden for 24 timer efter min forrige besked. Eftersom jeg personligt foretrækker telefon frem for e-mail, ringede jeg også til virksomheden for yderligere svar om ting som nøjagtighed af testresultater, virksomhedens privatlivspolitik og antallet af gange, man kan tage kontakt til en sygeplejerske (hvilket viste sig at være lige så mange gange, som man har lyst). Fordi jeg gerne ville prøve så mange af kontaktkanalerne, som jeg kunne, afprøvede jeg også live chat ved mit næste spørgsmål. Chatrepræsentanten svarede på mindre end fem minutter, men – efter en yderligere opfølgning – kun for at fortælle mig, at svaret på mit spørgsmål (om tilgængelige skærmbilleder) var “nej”:
En alternativ, pålidelig blodprøveløsning
Hjemmeblodprøvning har potential til at ændre helbredsundersøgelser fundamentalt. Om det vil lykkes eller mislykkes, afhænger af, hvilke omkostninger det har ikke at gå til en læge i stedet. Mens LetsGetChecked giver dig direkte adgang til en sundhedsfaglig professionel, giver konkurrenter som Thriva også sundhedsanbefalinger såsom en lægebesked knyttet til dine resultater. Priserne kan løbe op, især hvis du vil tjekkes regelmæssigt. I det mindste dækker LetsGetChecked forsendelsesomkostningerne, hvilket hjælper med at udligne prisen en smule. Mange tests pakkes desuden sammen for at reducere omkostningerne, og de har sommetider tilbud, der drastisk reducerer dine samlede udgifter. LetsGetChecked er alt i alt et godt alternativ til at få testet dit blod på et lægekontor eller klinik, så længe du har det okay med et stik i fingeren.